Erstatningsposterne
Behandlingsudgifter – helbredelsesudgifter
Behandlingsudgifter er et kapitale for sig for piskesmældsskader, idet generne står på igennem hele livet eller i hvert fald gennem en længere årrække, og mange oplever lettelse af generne gennem behandlinger hos fysioterapeut, kiropraktor og andre behandlere, men ikke helbredelse.
Grundlæggende er det en betingelse for dækning af udgifterne, at behandlingsformen er godkendt og tilskudsberettiget under den offentlige sygesikring. Dernæst kan behandlinger kun betales efter regning indtil varigt mén er fastsat, hvorefter der kan udmåles en engangsgodtgørelse. Imidlertid har Højesteret fastslået, at kun helbredende behandlinger dækkes . Der kan derfor ikke forventes en dækning af behandlinger gennem længere tid. En skadelidte med whiplash kan afprøve af pågældende godkendte behandlingsform virker helbredende. Gør den ikke det, kan behandlingen ikke fremover kræves dækket. Det er en grov tommelfinger regel hos forsikringsselskaberne, at behandlinger de første ca. 6 måneder efter et uheld, og derefter er det for egen regning. Dækning af fremtidige helbredelsesudgifter er i whiplash-sager sådan som gældende ret pt. er derfor heller ikke mulig.
Advokatudgifter, transportudgifter og andet tab
Som en erstatningspost kan der efter sædvanen gøres krav på kompensation for advokatudgifter. Kompensationen er dog sjældent nok til at dække de faktiske omkostninger. Udgangspunktet for dækningen er halvdelen af et sædvanligt proceduresalær.
Alle andre udgifter skadelidte har i anledning af skaden, til transport, særlige indretninger i hjemmet eller andre udgifter eller tab, kan kræves dækket, når udgiften/tabet står i forbindelse med tilskadekomsten. Transport til og fra behandlinger m.v. dækkes med Statens lille kørselstakst.
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvor whiplash generne ikke er rent kortvarige og forbigående, vil de ofte påvirke funktions- og arbejdsevnen, og medføre helt eller delvis sygemelding fra arbejde. Opstår der derved et tab af arbejdsindkomst kan dette tab kræves betalt, efter fradrag af sygedagpenge, offentlige pensionsydelser og andre ydelser og erstatninger, der skal dække et konkret udmålt indtægtstab (virkelig skadeserstatning).
Til opgørelsen skal foruden lønnen lægges alle tillæg og frynsegoder, arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag, evt. SH-betaling og tillagt feriepenge 12, 5 %
Eks:
Løn hvis ikke for skade pr. måned: 25.000 kr
Arbejdsgiver betalt pension 3.000 kr.
Feriepenge, 12,5 % 3.125 kr.
31.125 kr
Med fradrag af sygedagpenge 15.125 kr.
Tab pr. måned 16.000 kr.
For selvstændige indgår det beviselige eller skønsmæssige fastsatte tab i perioden på grund af skaden, og/eller ekstraudgifter til vikarer/ekstramandskab m.v.
Tabt arbejdsfortjeneste kan kræves, så længe skadelidte er helt eller delvist sygemeldt, dvs. så længe skadelidte ikke har genoptaget sit arbejde i fuldt omfang. Er der varige følger med tab af erhvervsevne, ophører tabt arbejdsfortjeneste når enten Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er fremkommet med en udtalelse om et endeligt eller midlertidig tab af erhvervsevne, eller hvor – typisk forsikringsselskabet – har foretaget
- en rimelig vurdering af erhvervsevnetabet
- på et forsvarligt grundlag, og
- har udbetalt erstatning svarende hertil
jfr. Højesterets afgørelse U 2008.1386 H. Betingelserne er kumulative. Vurderer selskabet fx væsentligt forkert på størrelsen af tabet af erhvervsevne, uanset, at grundlaget for vurderingen har været i orden, fortsætter krav på tabt arbejdsfortjeneste, selvom de øvrige betingelser er opfyldt. Hvor væsentligt afvigelsen skal være er ikke afklaret i retspraksis, men hvis der ikke skal opstå et ”hul” i dækningen mellem tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevnetab, som har været lovens sigte at hindre, accepteres næppe særlig stor afvigelse mellem den vurdering forsikringsselskabet er kommet frem til at den vurdering der senere lægges til grund som den ”rigtige”(typisk vurderet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring). Hverken målt relativt eller absolut må afvigelsen være for væsentlig. Et bud på hvad der forstås ved væsentlig er at afvigelsen ikke må være på mere end maksimal 15 % hverken relativt eller absolut bedømt. Større afvigelser medfører krav på fortsat tabt arbejdsfortjeneste.
Svie- og smertegodtgørelse
Viser det sig, at piskesmældet medfører varige gener, er det relevant at udmåle erstatning for de varige erstatningsposter. Varigt mén er en godtgørelse, der udmåles uafhængigt af et konkret tab. Godtgørelsen kompenserer for den forringelse af livskvaliteten og ikke-økonomisk tab som skaden og generne medfører. Vurderingen bygger i høj grad på en medicinsk vurdering, dvs. sagens lægelige akter. Ved vurderingen tages udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, der kan læses på www.ask.dk under ”udgivelser”. (se også figur 1)
Fig. 1: (her indsættes figur med uddrag fra tabel fra vejl. méntabel om nakkeskader)
Der udmåles kun mén hvis den mindst udgør 5 procent. I whiplash skader sættes ménet normalt til mellem 5-15 procent, og typisk for klassiske gener til 10 procent. Menét fastsættes højere, hvis der også er andre gener/skader. Godtgørelsen er i 2019 kr. 8.985 pr. mengrad (reguleres årligt)
For at vurdere méngraden vil det være nødvendigt, at der er gået så lang tid siden skaden, at man kan sige, at tilstanden er stabil/varig, og ikke bedres indenfor overkommelig fremtid. Typisk venter man derfor til 12 måneder efter skaden, før méngraden fastsættes. Det vil normalt også være nødvendigt, at der laves en speciallægeerklæring for at vurdere genernes art og sværhedsgrad.
Der sker reduktion for alder fra det fyldte 40 år.
Varigt mén
Viser det sig, at piskesmældet medfører varige gener, er det relevant at udmåle erstatning for de varige erstatningsposter. Varigt mén er en godtgørelse, der udmåles uafhængigt af et konkret tab. Godtgørelsen kompenserer for den forringelse af livskvaliteten og ikke-økonomisk tab som skaden og generne medfører. Vurderingen bygger i høj grad på en medicinsk vurdering, dvs. sagens lægelige akter. Ved vurderingen tages udgangspunkt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, der kan læses på www.ask.dk under ”udgivelser”. (se også figur 1)
Fig. 1: (her indsættes figur med uddrag fra tabel fra vejl. méntabel om nakkeskader)
Der udmåles kun mén hvis den mindst udgør 5 procent. I whiplash skader sættes ménet normalt til mellem 5-15 procent, og typisk for klassiske gener til 10 procent. Menét fastsættes højere, hvis der også er andre gener/skader. Godtgørelsen er i 2019 kr. 8.985 pr. mengrad (reguleres årligt)
For at vurdere méngraden vil det være nødvendigt, at der er gået så lang tid siden skaden, at man kan sige, at tilstanden er stabil/varig, og ikke bedres indenfor overkommelig fremtid. Typisk venter man derfor til 12 måneder efter skaden, før méngraden fastsættes. Det vil normalt også være nødvendigt, at der laves en speciallægeerklæring for at vurdere genernes art og sværhedsgrad.
Der sker reduktion for alder fra det fyldte 40 år.
Tab af erhvervsevne - §§ 5-7
Hvis det viser sig, at generne fra piskesmældet varigt medfører nedgang i evnen til skaffe sig indkomst ved arbejde, så skal der ske en vurdering af tab af erhvervsevne. Når vurderingen er foretaget – midlertidigt eller endeligt – ophører retten til tabt arbejdsfortjeneste, som kompenserer for tabet på den ”korte bane”, jfr. ovenfor. Tab af erhvervsevne er den økonomiske ”tungeste” post, da den skal kompensere for et indkomsttab for resten af arbejdslivet. Det er også den erstatningspost, der sidst kan vurderes. Dette skyldes, at vurderingen først kan ske, dels når den helbredsmæssige tilstand er varig og der er sket en afklaring af arbejdsevnen med skaden. Sidstnævnte forudsætter normalt et arbejdsprøvningsforløb, og som regel at der i den kommunale sag er truffet en social afgørelse om flexjob, revalidering, førtidspension m.v. Der kan derfor godt gå år fra skadens indtræden, før tab af erhvervsevne kan vurderes/fastsættes.
Vurderingen af erhvervsevnetabets størrelse sker ved, at de aktuelle indkomstmuligheder ved arbejde for skadelidte med skaden/generne sammenlignes/måles op imod det – hypotetiske –
indkomstpotentiale skadelidte ville have haft hvis ikke for skaden. Forskellen udtrykker erhvervsevnetabsprocenten. Er indkomstspotentialet med skaden fx kr. 200.000 og var den uden skaden kr. 400.000 er erhvervsevnetabet således 50 procent. Muligheden for omskoling, revalidering og arbejde som skadelidte på med rimelighed bør kunne påtage sig indgår i vurderingen af erhvervsevnetabet. Er der på grund af skaden tilkendt flexjob, skal den del af indkomsten, der vedrører tilskuddet fra det offentlige ikke indgå i vurderingen. Der skal ses på skadelidtes indtjeningsevne/arbejdsevne med skaden uden offentlige tilskud.
Der ydes ingen erstatning, hvis erhvervsevnetabet ikke kan fastsættes til mindst 15 procent.
Erstatningen beregnes ved at gange erhvervsevnetabet med faktoren 10 og årslønnen. Er erhvervsevnetabet fx 50 procent og årslønnen før skaden 300.000 kr. er erstatningen:
0,50 x 300.000 kr. x 10 = 1.500.000 kr.
Der sker reduktion for alder fra og med det fyldte 29. år.
Ved beregningen af erstatningen for tab af erhvervsevne indgår som anført en årsløn, som er årslønnen i 12-måneders perioden før skaden. Har indkomsten i denne periode ikke være retvisende fx på grund af arbejdsløshed, skift af arbejde, nedsat tid, opstart af ny virksomhed el. lign., fastsættes årslønnen skønsmæssigt ud fra tidligere indkomst, sædvanlig indkomst i branchen, uddannelse og geografi. Ved nedsat tid opregnes lønnen til fuld tid, og arbejde i hjemmet sidestilles med erhvervsarbejde. I årslønnen indgår:
- A-indkomsten i året forud for skaden
- Tillagt ATP-bidrag
- Tillagt evt. arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag
- Tillagt evt. særlige personale goder – fx fri bil
For selvstændige indgår typisk gennemsnittet af de sidste 3 års overskud før renter, men efter afskrivninger.
Fig 2: Her indsættes diagram med oversigt over de forskellige erstatnings- og godtgørelsesbeløb.
Udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Bo Jørgensen, Brønshøj