Den medicinske og juridiske årsagsvurdering i piskesmældssager

Der er dog vise ”objektive” fund, som man går ud fra ved whiplash, i form af indskrænket bevægelighed og palpationsømhed, ligesom man ofte på røntgenbillede ved nakkeskader vil kunne konstatere en af whiplash skaden afledt udretning af den fremadrettede krumning der findes i halshvirvel-søjlen henholdsvis udvikling af en sidekrumning i nakken (smerte skoliose) som udtryk for at kroppens reaktion og forsvar mod de smerter ved bevægelse, der er forbundet med WAD.

Der er i dag bred enighed om, at generne, som et stort antal piskesmældspatienter og uafhængig af hinanden lider af, er reelle, og har sin årsag i et piskesmældstraume. De begrænsede objektive fund gør derfor i sig selv ikke, at der ikke kan opnås anerkendelse af skaden og ret til erstatning.

De mere ukarakteristiske gener i form at kognitive gener, psykisk overbygning og kronisk smertesyndrom volder særlige problemer for de skadelidte og årsagsvurderingen, idet disse gener ses ved en lang række af sygdomme og tilstande, og ikke kun ved whiplash. Generne er sekundære og udvikles grundet smerterne og en forringet nattesøvn. Retslægerådet vil med hensyn til de ukarakteristiske lidelser, sjældent fastslå en entydig årsagssammenhæng, selvom der ikke kan peges på forudbestående problemer af samme art eller andre hændelser end tilskadekomsten som relevant årsag til alle problemerne. I disse tilfælde skal domstolene ud fra den frie bevisbedømmelse, der gælder i dansk ret, vurdere om det er sandsynligt, at generne står i forbindelse med uheldet. Hvor skadelidte ikke havde problemerne før uheldet, og hvor der ikke kan peges på andre begivenheder eller sygdomme indtrådt efter uheldet der sandsynligt kan være årsag, vil og bør domstolene som regel finde, at det er sandsynligt, at også de mere ukarakteristiske gener har sin årsag i uheldet. Som det vil blive behandlet mere indgående i det følgende har domstolene en forpligtelse til at huske på og opretholde forskellen mellem en medicinsk og en juridisk årsagsvurdering og bevisbedømmelse, og dermed på forskellen mellem den bedømmelse som Retslægerådet foretager og den juridiske bedømmelse.

Ved bedømmelsen af, om der er medicinsk årsagssammenhæng lægges der i piskesmældsskader, udover eventuelle objektive fund, afgørende vægt på, om symptomerne er opstået kortere tid efter hændelsen/tilskadekomsten. Der gælder således en formodning for, at de gener skadelidte ikke havde før uheldet, og som er opstået i tidsmæssig forbindelse med uheldet, også har sin årsag i uheldet. Dette tidsmæssige krav er derfor uhyre vigtigt ved vurderingen om der er årsagssammenhæng. Det tidsmæssige krav formuleres nogle gange som et krav om at der skal være akutsymptomer. Generne må ikke efterfølgende ”gå væk” igennem en længere periode, idet dette afsvækker at der er årsagsforbindelse, hvis generne genopstår.  Man udtrykker dette som et krav om ”brosymptomer”. Hvis disse betingelser er opfyldt, er der en stærk formodning for årsagsforbindelse.

Formodningsreglens negative indhold, er omvendt, at opstod klagerne først længere tid efter uheldet, så er der mere end formodningen imod, at der er årsagssammenhæng – reelt er skadelidte i disse situationer afskåret fra at løfte sin bevisbyrde. Sådan som kravet om tidsmæssig forbindelse praktiseres hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det ikke alene nok, at generne opstod indenfor få dage, men som altovervejende udgangspunkt skal der også være en henvendelse til læge indenfor dette tidsrum for at bevise symptomernes tidsmæssige opståen. Denne praksis er dog tilsidesat af domstolene, der anvender den sædvanlige frie bevisbedømmelse, og anser en gene for opstået i tidsmæssig forbindelse med et uheld, selvom, der ikke er en lægehenvendelse i perioden, hvis den skadelidte blot på anden måde kan bevise eller sandsynliggøre hvornår generne debuterede. Trods retspraksis fortsætter Styrelsen tilsyneladende sin praksis, som derfor ikke skal respekteres, hvis beviset på hvornår generne er opstået, på anden vis end ved lægehenvendelse i tiden umiddelbart efter skaden, kan løftes.